Chili Con Carne – På Grillen

2022-02-25
Average Member Rating

forkforkforkforkfork (5 / 5)

5 5 5
Rate this recipe

fork fork fork fork fork

5 People rated this recipe

Related Recipes:
  • Paloma Cocktail

  • Pumpkin Spice White Russian

  • Pumpkin Spice Sirup

  • Pumpkin Spice

  • Græske Burgere

<span>Most</span> Viewed PostsNo most viewed posts found

Chili Con Carne

Hakket oksekød 1 kg
Rub 1 spsk
Salt 3 tsk
Løg 3-4 medium str.
Hvidløg 4 fed
Rød peber 4 stk.
Kidneybønner 2 dåser
Hakkede tomater 4 dåser
Oksefond 0,5 l
Spidskommen 2 tsk
Chilipulver 1 tsk (
Olie 1 spsk

Chili, eller chili con carne, laves i mange forskellige udgaver. I USA findes der rigtig mange lokale variationer, som eksempelvis “Texas chili,” som er uden bønner og oprindeligt også uden tomat og hvid chili, som laves med kylling og hvide bønner. Herhjemme laves chili con carne oftest med hakket oksekød, hakkede tomater, kidneybønner mm. I denne udgave, som også kaldes “over the top chili”, tilberedes kødet på en rist over gryden på grillen. På den måde får kødet en lækker grillet og røget smag, som virkelig giver retten et ekstra pift. Jeg bruger her denne all round rub til at krydre kødet, men det kan sagtens udskiftes med en blanding af paprika, chili og hvidløgspulver, eller hvad hjertet ellers måtte begære.

Jeg bruger her min Traeger pillegril, men man ville sagtens kunne nøjes med at grille kødet, og lave resten i en gryde på komfuret. I det tilfælde kan det anbefales enten at lægge kødet i et fad eller på anden måde opsamle kødsaften, så denne også kan tilføjes til retten.

Fremgangsmåde

Tænd Traegeren på 150° og sæt en gryde derind, så den varmes op. Jeg bruger her en 7,5 liters støbejernsgryde, men andre ovnfaste alternativer kan også bruges.

Hak hvidløg og løg. Når temperaturen er nået og gryden er varmet op, tilsæt olie og herefter hhv. løg og hvidløg og rør rundt. Lad nu løggene tilberede i ca 15 minutter.

Imens snittes rød peber i passende stykker og kidneybønner drænes. Tilsæt rød peber, kidneybønner, hakkede tomater, fond samt krydderier (spidskommen, chilipulver, peber, kakaopulver og resterende salt). Rør rundt og luk grillen.
Bland kødet med 1 spsk rub og 1 tsk salt og saml det til en bolle. Læg den på en rist og sæt den oven på gryden og luk grillen.

Når kødet når en kernetemperatur på 65° (tager ca 2,5-3 timer alt efter form), tag kødet af, hak den i stykker og hæld det i gryden.

Rør godt rundt og lad chilien varme godt igennem igen. Server varm med eksempelvis creme fraiche, revet ost og jalapenos samt et stykke cornbread.