Amerikanske Pandekager
2021-05-23- Cuisine: Amerikansk
- Course: Morgenmad/Brunch
- Add to favorites
Average Member Rating
(5 / 5)
4 People rated this recipe
Related Recipes:
Amerikanske Pandekager
Hvedemel | 400 gr. | |
Sukker | 3 spsk | |
Bagepulver | 4 tsk | |
Salt | ½ tsk | |
Vanillesukker | 3 tsk | |
Kærnemælk | 6 dl. | |
Letmælk | 1 dl. | |
Æg | 3 | |
Smør | 50 gr. | |
Olie eller smør til stegning |
Store luftige pandekager er et must til en brunch. Server dem med det klassiske ahornsirup og eventuelt friske blåbær, jordbær eller anden frugt.
Af denne opskrift bliver der pandekager nok til 4 personer, hvis der ikke serveres andet. Bruges pandekagerne som en af retterne til en brunch, burde der være nok til ca 6-8 personer.
Fremgangsmåde
Bland de tørre ingredienser (mel, sukker, bagepulver, salt og vanillesukker) i en skål, hæld dem evt. gennem en sigte for at undgå klumper.
I en anden skål, slå æggene ud og rør dem sammen. Smelt smørret og tilsæt det til æggene sammen med kærnemælk og mælk. Bland godt sammen.
Tilsæt den våde blanding til den tørre. Rør sammen med en gaffel eller grydeske, til det lige netop er blandet. Hvis blandingen røres for meget sammen, bliver pandekagerne ikke så luftige. Blandingen kan have små klumper, men det forsvinder under tilberedningen.
Klargør en pande med lidt smagsneutral olie eller smør, og hæld dej på panden, så pandekagerne får den størrelse, der ønskes. Steg pandekagerne ved middel varme til de bliver gyldne på den ene side og der begynder at kommer bobler på overfladen. Vend dem og steg dem gyldne på den anden side.
Server med ahornsirup og frisk frugt, eller gør det ekstra lækkert og lave en hjemmelavet blåbærsirup.
Af denne opskrift bliver der pandekager nok til 4 personer, hvis der ikke serveres andet. Bruges pandekagerne som en af retterne til en brunch, burde der være nok til ca 6-8 personer.