Alle opskrifter

Opdage vores samling af lækre opskrifter til enhver lejlighed.

Allround BBQ Rub

Denne allround rub er min “go to”, når jeg skal lave eksempelvis pulled pork, spareribs, kylling eller forloren hare. Som navnet siger fungere den godt til det meste og kan let justeres med yderligere krydderier fra gang til gang.

Forberedelse: 5 minutter

Amerikanske Pandekager

Store luftige pandekager er et must til en brunch. Servér dem med det klassiske ahornsirup og eventuelt friske blåbær, jordbær eller anden frugt. Eller hvorfor ikke prøve denne lækre blåbærsirup?


Af denne opskrift bliver der pandekager nok til 4 personer, hvis der ikke serveres andet. Bruges pandekagerne som en af retterne til en brunch, burde der være nok til ca 6-8 personer.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 20 minutter

Andebryst sous vide med sprød skind

Andebryst i sous vide er en af mine absolutte favoritter, og serveres det med confiteret andelår, udgør de en fantastisk middag til eksempelvis juleaften. Andebrystet kan laves med skindet på og steges af på skindsiden efterfølgende, men jeg foretrækker som her at lave skindet separat i ovnen, så det bliver sprødt som flæskesvær.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 2 timer

Banankage

Denne banankage er intet mindre end eminent. Opskriften er en dansk version af min hustrus families opskrift på amerikansk banana bread.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 45 minutter

Beef Jerky

Hjemmelavet jerky er så meget bedre end det, man som oftest kan købe i de danske butikker. Ved at lave det selv, har man helt styr over ingredienserne og smagsprofilen. Denne opskrift giver en mindre sød version, end tilfældet ofte er med de kommersielt producerede udgaver.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 5 timer

Black Velvet

Forberedelse: 5 minutter

Blue Cheese Dressing

Blue cheese dressing er meget udbredt i USA, men desværre ikke herhjemme, hvilket er lidt sært i betragtning af, at vi producerer så meget blåskimmelost i Danmark. Dressingen er en fantastisk dip til chicken wings eller på en blandet salat. Den fungerer også rigtig fint som smørelse i burgere - især hvis der bruges kraftigere kød som krondyr eller bison.

Forberedelse: 10 minutter

Blåbærsirup

Denne blåbærsirup er fantastisk til amerikanske pandekager eller som topping på yoghurt med müsli. Den er nem og giver en brunch lidt ekstra wow-faktor.

Eller hvorfor ikke bruge den som smagsgiver i en lækker cocktail?

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 20 minutter

Buffalo Chicken Dip

Dip! Hvor vi i Danmark primært kender til dips, som består af creme fraiche iblandet en krydderiblanding, så har man i USA en tradition for tilberedte og ofte lune dips – og det kan altså noget, må man sige. Denne dip er inspireret af smagene fra Buffalo Chicken Wings, hvor de stegte kyllingevinger vendes i en chilisauce og serveres med blåskimmeloste-dip.

Buffalo Chicken Dip er rimelig nem at lave – det sværeste er næsten at vente til, den er kølet nok af til at man kan spise den. Det er vigtigt, at kyllingen bliver trukket i så små stykker som muligt så man undgår for store klumper i den færdige dip, det gør det betragteligt lettere at spise og giver efter min mening en bedre spisemæssig oplevelse.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 20 minutter

Cherry BBQ Sauce

Denne bbq-sauce er fantastisk til eksempelvis grillet and eller en gang Moinks. Den er sød, salt og giver lidt varme. Den er ikke for kraftig i kirsebærsmagen men giver kødet et hint af anderledes sødme – og så er det en super måde at få brugt den kirsebærsauce, der stadig står i skabet fra jul.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 30 minutter

Chicken Wings Sous Vide

Chicken Wings – et must til superbowl, perfekt til tømmermænd og med uendelige muligheder for variere både styrke og krydring.

Denne opskrift er mit forsøg på at genskabe mine favorit-wings fra den hedengangne restaurant/bar “The Drafting Room” i Exton, Pennsylvania. Den serveres med selleristænger og blue cheese dressing.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 2 timer

Chili Con Queso

Chili Con Queso eller bare Queso er en klassisk ostedip, som vi i Danmark desværre primært kender fra den sørgelige udgave man køber på glas i supermarkedet ved siden af salsaen.

Denne opskrift giver en meget mere smagsfuld version, hvor de hakkede tomater, løg og rød peber både giver smag men også lidt tekstur. Man kan sagtens tilsætte kød til dippen også, det være sig stegt oksefars, pulled pork eller pulled chicken. Til denne opskrift vil ca 100-150 gr. færdigstegt kød være passende.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 1.5 timer

Chimichurri

Chimichurri er en sydamerikansk krydderisauce, der primært bruges som smagsgiver på kød. Krydderurterne blandet med det syrlige fra eddiken og det fede fra olien giver en god steak eller stegt kyllingebryst nye dimensioner. Saucen findes i mange forskellige versioner, her er min udgave. Styrken på chili og hvidløg kan let justeres efter smag.

Forberedelse: 10 minutter

Chokolade Buttercream Frosting

Denne buttercream er eminent som topping på cupcakes eller som mellemlag og dekoration på en lagkage, uanset om kagen er med chokolade, vanille eller jordbær. Opskriften giver nok buttercream til 12 cupcakes. Skal buttercreamen bruges til at dække en lagkage, bør opskriften fordobles.

Forberedelse: 10 minutter

Chokolade-Cupcakes

Dette er den ultimative cokoladecupcake – intet mindre. Blød, sød og dekadent – især hvis den toppes med en lækker buttercream frosting som her, men den kan sagtens stå alene eller pyntes med glasur, flødeskum eller hvad end hjertet måtte begære.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 20 minutter

Coffee Rub

At bruge frysetørret kafffe på kød kan umiddelbart lyde underligt, men resultatet er fantastisk. Man behøver ikke frygte at kødet smager af kaffe, men det får mere dybde og fylde i smagsprofilen. Denne rub passer særligt godt til oksekød, især de udskæringer med meget smag såsom spidsbryst, men kan også bruges på eksemplevis burgerbøffer.

Forberedelse: 5 minutter

Coleslaw med Spidskål og Æble

Denne coleslaw med spidskål og æble er en dejlig nem og frisk variation af den klassiske salat. Den passer perfekt til en gang grillmad en lun sommerdag, som erstatning for en kartoffelsalt, men kan også give en mere tung efterårsret et skønt løft.

Forberedelse: 15 minutter

Confiteret Andelår Sous Vide

Confiteret andelår, eller confit de canard, er en gudespise – og det er virkelig nemt at lave sous vide.

Når andelårene tilberedes sous vide, behøves der ikke ekstra andefedt i posen – det fedt der sidder på lårene er nok. Som ved traidtionel confitering kan lårene sagtens laves i god tid og varmes op inden servering.

Forberedelse: 5 minutterTilberedning: 12 timer

Cowboy Caviar

Cowboy Caviar er en lækker salat, som kan serveres enten som en snack med tortilla chips, som en let forret eller som tilbehør til kylling, fisk eller grillet kød, hvor den giver en frisk og lettere syrlig smagsprofil samtidig med, at den er fyldig og mættende.

Forberedelse: 20 minutter

Cruffins

Cruffins kommer af en kombination af croissant og muffin. Disse “kanelsnegle” er super nemme at lave og smager helt fantastisk. Sprøde. luftige og søde med en lækker smag af kanel.

Jeg bruger her frisk butterdej – det passer perfekt i størrelsen til 8 styk cruffins.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 25 minutter

Crumb Cake

Virkelig lækker kage som er blød kage i bunden toppet med et sprødt lag med smag af kanel.

Den her type kage fik jeg først gang i USA og har været pjattet med den siden. Den går under forskellige navne alt efter hvor man køber den – mange steder hedder den “Crumb Cake” mens den andre steder bla. går under navnet “Coffee Cake”. Ikke at der er kaffe deri, men nok fordi den går virkelig godt til en kop god kaffe.

Skal man sammenligned den med en dansk kage, så er det tætteste nok en Drømmekage fra Brovst. Her er toppingen dog uden kokos og mere fast og kageagtig.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 50 minutter

Deviled Eggs Buffalo Style

Deviled Eggs, djævleæg, fyldte æg. Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert: det er en lækker hapser til enhver frokost. I denne buffalo-udgave er fyldet krydret med bla. chilisauce og blåskimmelost.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 10 minutter

Dip med Karameliserede Løg

Denne dip fra USA er ret utraditionel i forhold til de dips, vi oftest spiser i Danmark. De karameliserede løg giver en sødme, der fungerer super godt med salte chips, og der afsluttes med lidt varme fra chilisaucen.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 43 minutter

Fajita-krydderi

Ved selv at lave krydderiblandinger, kan man både sikre sig, man ved hvad de indeholder, men det giver også mulighed for at justere smagen. Herudover er det betydeligt billigere.

Denne krydderiblanding er fantastisk til kylling men kan også bruges til oksekød, når du skal lave tacos eller burritos – eller en fantisk kyllingeburger som her.

Denne blanding giver en mild chili-varme, ønsker du lidt mere spark, så øg mængden af chilipulver.

Forberedelse: 5 minutter

Frisk Salsa

Frisklavet salsa er en helt anden oplevelse end den dip, man køber på glas i butikken. Den smager frisk og giver et gevaligt smagsmæssigt løft til dine tacos eller din burrito. Den er rigtig hurtig at lave, og smagen kan let justeres alt efter om, man ønsker den lidt mere syrlig eller med mere chili eller koriander.

Forberedelse: 10 minutter

Glutenfri Citronmåne

Denne glutenfri citronmåne smager frisk, syrligt og sødt med en svampet krumme. Den smager meget bedre end de købte versioner og så er den let at lave.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 30 minutter

Gorgonzola-sauce

Denne sauce er let at lave og smager fantastisk til især oksekød. Denne opskrift giver en forholdsvis mild smag af gorgonzola men styrken kan let justeres – tilføj blot mere ost.

Forberedelse: 5 minutterTilberedning: 10 minutter

Grillet Ananas med Vanilleis

Grillet ananas med vanilleis og chokoladesauce. Denne dessert er lige så fantastisk, som den er simpel.

Ananasskiverne må gerne grilles ved høj varme, så det får lidt “stegeskorpe”, det giver nogle fantastisk smagsnuancer i desserten.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 10 minutter

Grillet Tomatsuppe

Denne tomatsuppe er lige så lækker, som den er nem at lave. Ved at grille ingredienserne, får suppen en dybere smag og tilføjelsen af løg og rød peber giver nogle fantastiske smagsnuancer. Ønskes en vegansk udgave, kan fløden udskiftes med en god grøntsagsfond. I denne opskrift bruger jeg min pillegril, men man kan sagtens bruge en almindelig ovn eller en gas- eller kulgrill.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 1 timer

Græske Burgere

Denne græsk-inspirerede burger er hurtigt blevet en favorit herhjemme. Kombinationen af det grillede oksekød med feta, soltørrede tomater og timian sammen med den hjemmelavede tzatziki og de sød-syrlige, sprøde syltede løg giver en burger, der tjekker alle boksene i smags-skemaet. Her griller jeg bøffen, men man kan sagtens stege dem på panden i stedet.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 10 minutter

Grønkålspulver

Grønkål er fyldt med vitaminer og mineraler – herunder også den vigtige K-vitamin. Grønkålspulver er en fantastisk måde at tilføje ekstra smag, vitaminer og mineraler til maden, uden det “fylder for meget”. I opskriften bruges en dehydrator, men har man ikke sådan en, kan en ovn også bruges.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 4 timer

Guinness Espresso Martini

Espresso Martini er i sig selv fantastisk, men ved at tilføje Guinness, får denne cocktail yderlige dybde og flere smagsnuancer. Det er hurtigt blev en favorit herhjemme.

Forberedelse: 5 minutter

Hummus med Soltørrede Tomater

Soltørrede tomater giver ekstra dybde til den klassiske hummus, og tomaternes sødme og bitterhed, komplimenterer de cremede kikærters smag helt fantastisk.

Forberedelse: 10

Hønsesalat Sous Vide

Hønsesalat er efterhånden blevet en fast tradition til vores familiejulefrokost. Ved at tilberede kyllingen sous vide får den en lækker konsistens, og man bevarer al smagen i kødet. Sammenholdt med de dampede aspargesstykker og det salte fra det sprødstegte skind, passer denne cremede salat perfekt på et godt stykke brød eller i en nybagt croissant .

Jeg tilberede her kyllingen i sous vide, men man kan også koge den i en gryde og ellers følge resten af opskriften.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 3 timer

Jalapeño-Marineret Kyllingeburger

Dette er uden tvivl den bedste kyllingeburger, jeg har fået til dato. Ved at marinere kødet i lagen fra syltede jalapeños, bliver resultatat et mørt stykke kylling med en varme fra chilien, som kan varieres ved hjælp af marineringstiden.

I denne opskrift bruger jeg udbenede kyllingelår, da de giver en bedre smag, men man kan udskifte med kyllingebryst som evt. skæres i to på den flade led. Bruger man brystfilet, bør man nok stege dem knap så hårdt, da de lettere bliver tørre. Udbenede kyllingelår kan ofte fåes i Rema1000.

Jeg bruger mit hjemmelavede fajitakrydderi, men man kan også sagtens bruge en færdigblandet fra f.eks. Santa Maria eller lign.

Forberedelse: 4 timerTilberedning: 15 minutter

Jomfruhummer i Hvidvins-Smørsauce

I spanien spiser man Gambas al ajillo – rejer i olie med hvidløg. I USA kan man mange steder få Shrimp Scampi – rejer i smeltet smør med hvidløg. Begge retter er fantastiske, så jeg har haft forsøgt at lave en udgave med skønne danske jomfruhummere. Retten kan serveres som en slags tapas, kun med skiver af godt brød, eller man kan, som her, servere det med pasta, toppet med revet parmasan. Til denne opskrift har jeg brugt min pille-grill, men man kan sagtens lave retten i ovnen.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 25 minutter

Kartoffelchips

Hjemmelavede chips bliver super lækre og er ikke så svære at lave som man skulle tro. Hemmeligheden ligger i at overhælde skiverne med varm saltlage inden de steges. Hermed sikres en ensartet saltning og et resultat som minder om dem man køber. Opskriften her er en grundopskrift på saltede chips – herfra kan man variere med forskellige krydderier. Prøv fx. tørret dild, paprika eller tomatpulver. Kun fantasien og smagsløgene sætter grænser.

Forberedelse: 90 minutterTilberedning: 15 minutter

Kartoffelmos Sous Vide

Kartofler tilberedt i sous vide smager bare af mere, da smagen forbliver i kartoflerne fremfor at forsvinde ud i kogevandet. Det samme gør sig gældende for kartoffelmos ,og så er det nemt lave.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 2 timer

Knuste Kartofler med Timian og Parmesan

Gyldne sprøde kartofler med smag af timian og parmesan – en perfekt partner til de fleste slags kød. Jeg bruger her timian, men krydderierne kan varieres efter ønske – prøv dem med basilikum, hvidløg eller paprika. Do What Tastes Right!

Forberedelse: 5 Tilberedning: 30

Kylling i Hvidvinssauce

Kylling i hvidvinssauce er en super lækker ret, der er nem at lave. Den let syrlige sauce fungerer fantastisk til både ris, kartofler eller pasta.

Forberedelse: 10 Tilberedning: 27

Loaded Kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat er en krydsning mellem klassisk dansk kartoffelsalat og en amerikansk loaded baked potato, hvor en bagt kartoffel toppes med hhv. creme fraiche, cheddar, bacon og purløg. Resultatet er en utrolig smagfuld kartoffelsalat der passer perfekt til alt fra en god steak eller kyllingefilet til en grillet pølse.

Forberedelse: 20 Tilberedning: 20

Meatball Sub - sandwich med Kødboller

Meatball Subs med hjemmelavede italienske kødboller og en god tomatsauce toppet med ost er en sublim varm sandwich af den såkaldte submarine style sandwich. Jo flere dele af den der er hjemmelavet, jo bedre bliver den, men hvis det skal være lidt nemmere kan man sagtens udskifte eksempelvis marinarasaucen med en købt pastasauce, eller for den sags skyld udskifte kødbollerne med de færdiglavede fra IKEA. Do what tastes right!

Denne opskrift er lavet i samarbejde med Broil King Grills, så sandwichen er lavet på grill, men man kan sagtens stege kødbollerne på panden eller for den sags skyld bage dem i ovnen.

Forberedelse: 30 minutterTilberedning: 1 timer

Moinks

Moinks har fået deres navn fra en sammentrænking af “moo” og “oink”. De består af krydrede oksekødboller pakket i bacon. Moinks kan varieres på et utal af måder og passer perfekt som “snack” med en god øl til. I denne opskrift har jeg brugt min pillegrill, men moinks kan sagtens laves på eksemelvis kul- eller gasgrill ved indirekte varme eller sågar i ovnen. Jeg bruger denne rub i opskriften, men den kan sagtens udskiftes med en færdiglavet krydderiblanding eller krydderier efter eget valg. Denne opskrift giver ca 50-60 moinks.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 40

Mørbradgryde

Mørbradgryde er dansk “comfort food” når det er bedst. Det er en ret, der passer perfekt til en kold efterårsdag, især hvis den serveres med kartoffelmos. Ønsker man at inkorporere lidt flere grøntsager i retten kan man sagtens det, eksempelvis passer gulerødder i små tern virkelig godt deri.

Forberedelse: 15 Tilberedning: 40

Over the Top Chili

Chili, eller chili con carne, laves i mange forskellige udgaver. I USA findes der rigtig mange lokale variationer, som eksempelvis “Texas chili,” som er uden bønner og oprindeligt også uden tomat og hvid chili, som laves med kylling og hvide bønner. Herhjemme laves chili con carne oftest med hakket oksekød, hakkede tomater, kidneybønner mm. I denne udgave, som også kaldes “over the top chili”, tilberedes kødet på en rist over gryden på grillen. På den måde får kødet en lækker grillet og røget smag, som virkelig giver retten et ekstra pift. Jeg bruger her denne allround rub til at krydre kødet, men det kan sagtens udskiftes med en blanding af paprika, chili og hvidløgspulver, eller hvad hjertet ellers måtte begære.

Jeg bruger her min pillegril, men man ville sagtens kunne gøre det på gas- eller kul-grill eller nøjes med med at grille kødet, og lave resten i en gryde på komfuret. I det tilfælde kan det anbefales enten at lægge kødet i et fad eller på anden måde opsamle kødsaften, så denne også kan tilføjes til retten.

Forberedelse: 30 minutterTilberedning: 2.5 timer

Paloma Cocktail

Denne cocktail er med grapefrugtjuice, som byder ind med friskhed og den milde bitterhed, som grapefrugt har. Jeg har her brugt frisk grapefrugt juice fra røde grape, men man kan sagtens bruge en købt juice. Man kan også vælge at bruge en grapefrugt sodavand – i så fald bør man udelade danskvand og evt. sukkersirup,alt efter hvor sød, sodavanden er.

Forberedelse: 5 minutter

Pariserbøf - På Grill

Pariserbøf er en klassiker, som man bare ikke får tit nok i min optik.

Efterhånden ses det oftere og oftere at parisertoast laves som en stegt hakkebøf, der lægges på et stykke ristet toast. Jeg foretrækker, som her, at pakke kødet omkring brødet, og stege det sammen. Det er en smagssag om man foretrækker det ene eller det andet – Do What Tastes Right!

Denne opskrift er udarbejdet i samarbjede med Broil King Grills, så jeg griller pariserbøffen, det synes jeg giver en ekstra nuance til smagsprofilen. Man kan selvfølgelig også stege den på panden for et mere klassisk udtryk.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 10 minutter

Pig Shots

Pig Shots er en fantastisk snack, der passer perfekt som “hapser” sammen med en god øl. Server den som forret før en gang spareribs eller sammen med Moinks til din Super Bowl fest. I denne opskrift bruger jeg min pillegril, men Pig Shots kan også sagtens lavet i en almindelig ovn eller en gas- eller kulgrill. Denne opskrift giver 20 Pig Shots.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 45 minutter

Pommes Anna Sous Vide

Klassiske Pommes Anna består af tynder skiver kartofler lagt i lag med smør og evt. krydderier for så at blive tilberedt i ovnen, nedkølet under pres, skåret i firkanter og stegt. Det er en fantastisk lækker måde at servere den simple kartoffel, og de skal gerne laves i forvejen, så man blot stege dem inden servering. Perfekt til når man har gæster, så man slipper for at stå for længe i køkkenet.

Jeg har her lavet Pommes Anna i sous vide. Det fungerer fantastisk og sparer en del trin i den traditionelle tilberedningsmetode.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 2 timer

Pommes Fondant - Sous Vide

Pommes Fondant, eller kartoffelfondant, er virkelig en dekadent måde at indtage den ydmyge rodfrugt på. Traditionelt set steges kartoflen på panden først hvorefter den koges i fond eller smør. I denne opskrift steges den stadig, og tilberedes så sous vide med fond. De laves desuden som rektangler frem for de traditionelle cylindre, for at lette vakuumpakningen.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 2 timer

Pumpkin Pie

Man kan ikke sige Thanksgiving uden også at sige Pumpkin Pie.

Desserten er nærmest lige så fast en tradition i de amerikanske hjem som kalkunen. I USA laves den ofte med græskar på dåse, det giver et glimrende resultat, men hvis den lige skal være lidt ekstra lækker, så lav den på frisk græskar som her.

Forberedelse: 30 minutterTilberedning: 1 timer

Pumpkin Spice

Pumpkin Spice er en krydderiblanding, der har været populær i mange år i USA, og som vinder mere og mere frem herhjemme også. Blandingen består af de krydderier, man ofte bruger i pumpkin pie. Nogle blandinger indeholder nellike, men da det er et af de eneste krydderier, jeg har et meget anstrengt forhold til, så har jeg udeladt det. Man kan selvfølgelig sagtens tilføje det også, hvis man ønsker.

Brug blandingen når du laver eksempelvis pumpkin pie eller pumpkin spice sirup.

Forberedelse: 5 minutter

Pumpkin Spice Sirup

Denne hjemmelavede pumpkin spice sirup er fantastisk i eksempelvis en Pumpkin Spice White Russian eller som smagsgiver i en god kop kaffe eller te. I opskriften bruges en hjemmelavet pumpkin spice krydderiblanding , men man kan sagtens bruge en købt færdigblanding.

Forberedelse: 5 minutterTilberedning: 15 minutter

Pumpkin Spice White Russian

White Russian er en fantastisk drink og har fået kultstatus efter filmen The Big Lebowski, hvor det er “The Dudes” favoritdrink.

I denne version har jeg tilføjet pumpkin spice sirup, som gør drinken efterårsagtig med de varme noter fra krydderierne. Siruppen er let at lave selv, og opskriften kan findes her. Man kan også købe en færdigblandet sirup.

Forberedelse: 5 minutter

Refried Beans

Refried beans er en fast ingrediens i megen tex-mex-mad. Den er super i tortillas eller som et lag i den fantastiske syvlags-dip.

Forberedelse: 5 Tilberedning: 10

Ribbenstegs-Bidder Sous Vide

Disse ribbenstegs-bidder er sprøde, salte, saftige hapsere, der gør sig fantastisk som en del af et frokostbord eller som snack til en øl med vennerne.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 24 timer

Roastbeef Sous Vide

Roastbeef er en af de retter, jeg synes vinder mest ved sous vide. De klassiske gennemstegte ydre, der bliver mere og mere rosa mod midten, er udskiftet med et stykke kød, der har samme farve hele vejen igennem, og det smager ekstra fantastisk.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 7 timer

Rødkål Sous Vide

Hjemmelavet rødkål kan hæve wow-faktoren af julemenuen eller eller flæskestegssandwichen til nye højder. At lave den sous vide er virkelig nemt og kan klares i god tid, da holdbarheden er lang, så længe man ikke bryder vakuumeringen på posen.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 2 timer

Røget Laks med Spicy Dressing

Disse lakse-hapsere er fantastiske - de er søde, salte og spicy med et touch af røg. Server dem eksempelvis på en bund af blandet salat som en lækker forret eller som en fantastisk tilføjelse til et frokostbord eller en tapas-middag.

Forberedelse: 15 minutterTilberedning: 2 timer

Røget Rullepølse

Hjemmelavet rullepølse er fantastisk og når den røges, går den lige et ekstra niveau op på lækkerhedsskalaen.

I denne opskrift krydres rullepølsen kun med salt, peber og løg, men man kan sagtens tilføje persille, timian eller andre krydderier efter ønsker. Do What Tastes Right!

Forberedelse: 10 Tilberedning: 5 timer

Snickers-Snitter

Snickers-Snitter er en fantastik smagfuld dessert-hapser. Denne opskrift er en justeret udgave af en opskrift, jeg fik fra en kollega, som havde fået det af en anden og så videre og så videre. Uanset, så er resultatet fantastisk.

Forberedelse: 15 Tilberedning: 5 minutter

Svinekæber Sous Vide

Svinekæber er en udskæring, der kræver lang tilberedning for at blive mør. Traditionelt bliver de braisseret i øl eller vin sammen med grøntsager. Ved at lave dem sous vide opnås et yderst smagfuldt stykke kød med en mørhed som pulled pork.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 24 timer

Syltede Rødløg

Syltede rødløg er fantastiske som tilbehør til alt fra hotdogs til rullepølsemaden. De giver et syrligt knas til burgeren eller salaten, og så er de super nemme at lave. Denne opskrift giver et forholdsvis syrligt resultat, men man kan sagtens tilføje mere sukker for yderligere sødme, eller udskifte noget af eddiken med vand, for en mere afdæmpet syrlighed.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 5 minutter

Syvlags-Dip

Denne dip er en klassisk game day dip i USA. Serveret med sprøde tortilla chips giver de 7 lag sammen en fuldkommen fantastisk smag, der kalder på bare lige lidt mere.

Dippen findes i forskellige versioner og med varierende antal lag. Dette er min ultimative version.

Forberedelse: 15 minutter

Tarteletter Sous Vide

Tarteletter er en klassiker, som kan varieres i nærmest det uendelige. Her er fyldet nok det mest traditionelle, nemlig høns i asparges, men med et lille twist i form af sprødstegt kyllingeskind på toppen, hvilket giver en ekstra smagsnuance.

I denne opskrift tilbereder jeg kyllingen sous vide, da jeg synes, det giver en bedre smag og tekstur til kødet, men man kan sagtens koge det i stedet.

Forberedelse: 20 minutterTilberedning: 3 timer

Thanksgiving Kalkun

Her er mit bud på en lækker Thanksgiving Turkey, som langtidssteges på grill eller i ovn for at give en saftig kalkun med lækker grillsmag.

Jeg bruger her min pillegrill, men man kan sagtens bruge ovnen i stedet.

Forberedelse: 30 minutterTilberedning: 4 timer

Tomatpulver

Tomatpulver er rigtig godt som krydderi på kartofler, i dejen til madbrød eller til at lave dip. Det kan også tilsættes dejen, når der skal laves pizzasnegle eller pølsehorn til børnene eller give farsbrødet ekstra smag uden at gøre det vandet.

Forberedelse: 10 minutterTilberedning: 6 timer

Tunmousse

Tunmousse er en klassiker af en årsag. Den har nok været mere populær end den er i dag, men man den er altid et hit som forret eller på en buffet.

Forberedelse: 20 minutter

Tzatziki

Tzatziki er super nemt at lave og giver en lækker cremet tilføjelse til græske spyd eller som tilføjelse til en burger.

Forberedelse: 10 minutter

“Fried” Chicken – i Grill eller Ovn

Denne opskrift på “fried” chicken på grill giver lækker, sprød og saftig kylling uden friture. Server den med majs og coleslaw en sommerdag på terrassen eller med kartoffelmos, pommes frites eller mac&cheese på en kold vinterdag.

Jeg bruger her min pillegrill, men man kan sagtens bruge ovnen i stedet eller grillen med indirekte varme.

Forberedelse: 3.5 timerTilberedning: 1 timer