Introduktion
Deviled Eggs, djævleæg, fyldte æg. Kært barn har mange navne, men én ting er sikkert: det er en lækker hapser til enhver frokost. I denne buffalo-udgave er fyldet krydret med bla. chilisauce og blåskimmelost.
Fremgangsmåde
Trin 1
Start med at koge æggene så de er hårdkogte (ca. 10 min) og lad dem køle ned.
Trin 2
Pil æggene og halvér dem.
Trin 3
Tag forsigtigt blommerne ud og læg i en skål.
Trin 4
Mos æggeblommerne godt med en gaffel.
Trin 5
Smuldr blåskimmelosten deri og mos det hele godt sammen.
Trin 6
Tilsæt cremefraiche og mayonaise og bland sammen.
Trin 7
Tilsæt chilisauce lidt ad gangen til cremen har den ønskede smag og styrke.
Trin 8
Smag til med salt.
Trin 9
Fyld cremen tilbage i æggehviderne. Dette gøres lettest med en sprøjtepose (eller en frysepose med afklippet hjørne). Alternativ kan man bruge en ske.
Trin 10
Pynt evt. med et drys chilipulver eller paprika og servér. Velbekomme!