Introduktion
Denne dip fra USA er ret utraditionel i forhold til de dips, vi oftest spiser i Danmark. De karameliserede løg giver en sødme, der fungerer super godt med salte chips, og der afsluttes med lidt varme fra chilisaucen.
Fremgangsmåde
Trin 1
Start med at skære løgene i tynde skiver. Det er lettest med et mandolinjern, men en skarp kniv kan også klare opgaven.
Trin 2
Smelt smørret i en pande ved mellemhøj varme.
Trin 3
Når smørret er smeltet, tilsæt løgskiverne.
Trin 4
Lad løgene stege 4-5 minutter til de begynder at tage lidt farve. Rør rundt undervejs.
Trin 5
Skru herefter ned på middel varme og steg løgene til de er karameliserede. Det tager ca. 45-50 minutter. Rør regelmæssigt undervejs.
Trin 6
Tilsæt balsamico og rør rundt. Steg yderligere 2 minutter.
Trin 7
Tak herefter løgblandingen af varmen og lad den køle ned.
Trin 8
Når løgene er kølet ned, blandes dippen. Start med at tilsætte smøreosten til en skål og rør den blød med en ske eller piskeris.
Trin 9
Tilsæt herefter cremefraiche, mayonaise, worcestershire sauce, hvidløgspulver, og rør det sammen til en ensartet masse.
Trin 10
Tilsæt løgene og bland godt rundt. Løgene kan med fordel hakkes en smule i stykker for at give en mere ensartet konsistens.
Trin 11
Tilsæt chilisauce - start med halvdelen og juster smagen med den resterende sauce.
Trin 12
Smag til med salt og server dippen med chips, kiks eller lækkert brød. Velbekomme.
Tips
Mængden af løg er baseret på vægt efter de er pillet.
Har du ikke worcestershire sauce, kan det erstattes af sojasauce.