Tilbage til opskrifter

Kylling i Hvidvinssauce

Kylling i Hvidvinssauce

Introduktion

Kylling i hvidvinssauce er en super lækker ret, der er nem at lave. Den let syrlige sauce fungerer fantastisk til både ris, kartofler eller pasta.

Fremgangsmåde

Trin 1

Drys kyllingebryst med lidt salt og peber.

Trin 2

Steg kyllingen i lidt olie. Start med mellemhøj varme for at give lidt stegeskorpe og skru herefter ned på mellem varme til kylligen er færdigstegt. Tag kyllingen af panden og sæt til side.

Trin 3

Skræl og snit løget forholdsvis fint.

Trin 4

Sautér løgstykkerne i panden ved mellem varme til det begynder at blive gennemsigtige uden at tage for meget farve.

Trin 5

Tilsæt hvidvin og bring det i kog.

Trin 6

Lad det småsimre i 5-6 minutter til det er reduceret til ca. halvdelen.

Trin 7

Tilsæt hønsefond og bring i kog igen.

Trin 8

Lad det småsimre i 7-8 minutter.

Trin 9

Tilsæt cremefraiche og rør godt rundt. Bring i kog ved mellem varme.

Trin 10

Tilsæt timian og rør rundt.

Trin 11

Smag saucen til med salt og peber.

Trin 12

Tilsæt kyllingen og lad den varme op sammen med saucen ved mellem varme i ca. 5 minutter.

Trin 13

Servér med eksempelvis ris, spaghetti eller kogte kartofler. Velbekomme!

Tips

Har du ikke lige hønsefond, så tilsæt 1/2 bouillonterning-terning og 2,5 dl. vand.

Prøv evt. at udskifte timian med eksempelvis persille, dill, estragon eller anden krydderurt - eller en kombination af flere slags.

Ønskes en tykkere sauce, kan den uden problemer jævnes.