Introduktion

Pig Shots er en fantastisk snack, der passer perfekt som “hapser” sammen med en god øl. Server den som forret før en gang spareribs eller sammen med Moinks til din Super Bowl fest. I denne opskrift bruger jeg min pillegril, men Pig Shots kan også sagtens lavet i en almindelig ovn eller en gas- eller kulgrill. Denne opskrift giver 20 Pig Shots.

Fremgangsmåde

Trin 1

Skær pølserne i skiver på 1,5-2 cm.

Trin 2

Skær baconskiverne i halve og rul hver halve skiver omkring en skive pølse, og fastgør den med en tandstikker, så det former små “shotglas”.

Trin 3

Hak de syltede jalapeños fint.

Trin 4

I en skål, bland smøreost, cheddar og jalapeños.

Trin 5

Fordel blandingen i de 20 “shotglas”. Det gøres lettest med en sprøjtepose. Har man ikke en sådan, kan man sagtens bruge en frostpose og klippe hjørnet af.

Trin 6

Placer Pig Shotsene i et ildfast fad eller på en grillrist med et fad eller grillplade under (Osten vil højst sandsynligt løbe lidt ud på flere af shotsene).

Trin 7

Tilbered ved 175° i ca 45 minutter til baconen er gylden.

Trin 8

Lad dem køle en smule ned i 5-8 minutter (osteblandingen er meget varm) og servér dem lune. Velbekomme!

Pig Shots | TheFoodDude