Introduktion
Her er mit bud på en lækker Thanksgiving Turkey, som langtidssteges på grill eller i ovn for at give en saftig kalkun med lækker grillsmag.
Jeg bruger her min pillegrill, men man kan sagtens bruge ovnen i stedet.
Fremgangsmåde
Trin 1
Til saltlagen, bland 5 liter vand med 450 gr. salt – giv det evt. et opkog og lad det køle ned.
Trin 2
Tag kråsen, leveren mm. ud af kalkunen og opbevar i køleskabet.
Trin 3
Skyl kalkunen grundigt især indvendigt og placér den i en passende beholder uden for meget plads omkring.
Trin 4
Hæld den afkølede saltlage over og stil på køl 12-24 timer (Er der behov for mere saltlage, så bland 90 gr. salt pr liter vand og spæd op så kalkunen er dækket).
Trin 5
Forbered stuffing. Snit løget i små stykker og sautér dem på en pande ved middel varme, til de begynder at blive klare i farven.
Trin 6
Skær brødet i små tern på ca 1×1 cm.
Trin 7
Skær æblerne i kvarte, fjern kernehuset og skær dem i små stykker.
Trin 8
Bland løg, brød og æbler i en skål. Tilsæg timian og bland godt.
Trin 9
Smelt smøret uden det tager farve og hæld det i en tynd stråle over stuffingen mens du blander. Sæt til side.
Trin 10
Tag de 100 gr smør, som skal bruges til stegning, ud af køleskabet og lad det stå ved stuetemperatur, til det er blødt.
Trin 11
Tag kalkunen op af saltlagen og tør den godt med køkkenrulle.
Trin 12
Fyld så meget stuffing ind i kalkunen som muligt. Er der stuffing til overs, kan det med fordel bages i ovnen i ca 30 min, og blandes med stuffingen fra kalkunen inden servering.
Trin 13
Smør det bløde smør på kalkunen, godt ud over det hele skindet.
Trin 14
Tænd grillen (eller ovnen) på 105°.
Trin 15
Mens den varmer op, skær løg og gulerødder i grove stykker og læg i ildfast fast eller alu-bakke sammen med kråsen og indvoldene fra kalkunen.
Trin 16
Tilsæt laurbærblade og ca. 1 liter vand.
Trin 17
Sæt kalkunen i grillen/ovnen på en rist og det ildfaste fad på risten under, så den opsamler saft fra kalkunen.
Trin 18
Steg kalkunen i 3 timer. Hæld herefter væsken fra fadet i en gryde gennem en sigte og lav evt. en lækker sovs heraf.
Trin 19
Hæld lidt vand i fadet igen for at undgå det brænder på. Hæv herefter temperaturen til 200° og steg videre til kalkunen når en kernetemperatur på 75° målt ved bryst eller lår, det tager ca 60-90 minutter. Smør evt. med lidt smeltet smør undervejs.
Trin 20
Lad gerne kalkunen hvile i 15-30 min. Med en ske, tag stuffing ud og skær kalkunen ud.
Trin 21
For en traditionel thanksgiving-middag, server eksempelvis med kartoffelmos, green bean casserole, flødesauce, ovnstegte gulerødder og tranebærsauce.
Tips
Sprængningen, altså at lægge kalkunen i saltlage, kan udelades, men giver et mere saftigt og smagfuldt resultat.