Introduktion
Gyldne sprøde kartofler med smag af timian og parmesan – en perfekt partner til de fleste slags kød. Jeg bruger her timian, men krydderierne kan varieres efter ønske – prøv dem med basilikum, hvidløg eller paprika. Do What Tastes Right!
Fremgangsmåde
Trin 1
Rens og evt. skrub kartoflerne.
Trin 2
I en gryde med vand, tilsæt kartofler og 1 tsk salt.
Trin 3
Bring i kog og lad kartoflerne koge i 12-15 minutter alt efter størrelse til de lige nøjagtigt er gennemkogte.
Trin 4
Dræn vandet fra.
Trin 5
Tænd ovnen på 220º
Trin 6
Fordel kartoflerne i et ildfast fad eller en bradepande med bagepapir.
Trin 7
Med bunden af et glas eller lignenede, tryk kartoflerne en smule flade, så de knuses.
Trin 8
Pensl kartoflerne med smeltet smør. Drys salt og herefter hhv. revet parmesan og timian.
Trin 9
Sæt kartoflerne i ovnen til de er gyldne og sprøde. Server mens varme.