Introduktion
Tomatpulver er rigtig godt som krydderi på kartofler, i dejen til madbrød eller til at lave dip. Det kan også tilsættes dejen, når der skal laves pizzasnegle eller pølsehorn til børnene eller give farsbrødet ekstra smag uden at gøre det vandet.
Fremgangsmåde
Trin 1
Tomaterne skylles og skæres i skiver på 2-3 mm. Dette gøres bedst med et mandolinjern, da dette sikrer ensartet tykkelse og dermed samme tørringstid, men det kan også gøres med en skarp kniv.
Trin 2
Fordel skiverne på bakkerne til dehydratoren så de ikke overlapper.
Trin 3
Giv tomatskiverne ca 6 timer ved 50 grader eller til de er tørre nok til at knække.
Trin 4
Blend de tørrede tomatskiver til pulver.
Trin 5
Opbevar pulveret i lufttæt beholder.
Tips
Brug tomatpulveret som krydderi på smøreosten eller mozzarellasalaten. Smagen er meget koncentreret – smagen fra 1 kg tomater bliver komprimeret ned i 50-60 gram pulver.